Pressemøde den 4. januar 2016

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Først og fremmest Godt Nytår til alle og velkommen til årets første pressemøde, som vi har indbudt til her i dag i Spejlsalen for at orientere jer om, at regeringen har besluttet, at der fra i dag kl. 12., dvs. fra nu, indføres midlertidig grænsekontrol til Tyskland.

Det er et stort skridt, og det er et skridt, der naturligvis skal ses på baggrund af den alvorlige migrations- og flygtningekrise, som Europa står midt i. Det er nok den største og mest komplicerede krise, vi endnu har set i dette århundrede. Jeg er mig meget bevidst om, at der ikke findes enkle løsninger, men der findes realistiske og ansvarlige gensvar på tidens udfordringer. Vi kan og skal passe på Danmark. Det skal vi også gøre i den helt aktuelle situation, hvor de andre nordiske lande strammer op ved deres grænser, for det er jo dét, der er sket, og det er dét, der er sket yderligere her i dag.

Norge indførte i slutningen af november midlertidig grænsekontrol, og samtidig indførtes et krav om, at transportører, dvs. tog, busser og færger, skal kontrollere pas og visum.

I december krævede Finland, at Finnlines skal kontrollere visum for rejsende med færger fra Tyskland – kom oven i tidligere krav om tjek af pas og billede-id. Og endelig har vores naboland Sverige, som I ved, oven i deres grænsekontrol stillet krav om id-kontrol på bus, tog og passagerskibe. Det er trådt i kraft her ved midnat. Og formålet med det svenske setup, det er jo at afskære flygtninge uden pas og billede-id fra at søge asyl i Sverige. Både Norge, Finland og Sverige ønsker færre asylansøgere. Det er situationen. Og de krav, der nu stilles fra svensk side, de vil komme til at skabe besvær og problemer for de danskere, der bor i Sverige – og de svenskere, der arbejder i Danmark. DSB prøver i så vid udstrækning som muligt at få det til at fungere, og det har også været regeringens attitude. Man kan mene, hvad man vil om de svenske beslutninger, men de er truffet, og derfor har vores tilgang til det været at samarbejde i størst muligt omfang for at sikre, at generne bliver så få som muligt. Men de vil være der, og de vil være mærkbare. Der er toge, der vil blive aflyst. Der er færger mellem Helsingør og Helsingborg, der vil blive forsinket. Der er mange mennesker, der vil få væsentlig længere rejsetid til og fra arbejde. Den frie bevægelighed vil blive bremset, når vi nu for første gang siden 1950’erne har en situation, hvor man skal vise id-kort for at krydse Øresund. Det er til skade for vækst og velstand i Øresundsregionen. Det er et stort tilbageskridt. Men det er også en realitet. Og når de andre nordiske lande, nu senest Sverige, så og sige forsøger at sætte en prop i ved deres grænser, så kan det få store konsekvenser for Danmark. Det kan medføre, at flere flygtninge og migranter stoppes på deres rejse nordpå, og derfor ender hos os i Danmark. For Danmark ligger nu engang, hvor vi ligger, som et geografisk brohoved mellem Europa og Skandinavien.

Siden starten af september er mere end 91.000 migranter og flygtninge kommet over den dansk-tyske grænse. Af dem har mere end 13.000 søgt asyl i Danmark, mens resten jo formentlig er søgt videre til Sverige, Norge og Finland. Samlet set har Danmark fået omkring 21.000 asylansøgere i 2015. På det seneste er antallet, der søger asyl i Danmark, faldet. I november modtog vi omkring 5.100 asylansøgere. I december var tallet faldet til omkring 2.700. Det svarer til lidt under 90 om dagen. Hen over jul og nytår er tallet faldet yderligere til omkring 55 om dagen. Men vi har stadig en betydelig tilstrømning af migranter og flygtninge, som kommer til Danmark fra Tyskland. Og vi har også et større antal end dem, der indtil nu har valgt at søge asyl i Danmark. Og derfor vil navnlig jo de nye svenske krav om id-kontrol indebære en alvorlig risiko for, at et stort antal illegale udlændinge på kort tid ophober sig fx i og omkring København til fare for den offentlige orden og sikkerhed. Det ønsker vi ikke. Og det er i det lys, vi ser os nødsaget til at indføre midlertidig kontrol ved grænsen til Tyskland. Vi vil ikke igen se flygtninge og migranter vandre på vores motorveje. Vi skal sikre ro og orden.

Grænsekontrol betyder ikke, at vi kan afvise dem, der vil søge asyl i Danmark. Som jeg har sagt ved flere lejligheder, så kan det ikke udelukkes, at grænsekontrol tværtimod vil betyde flere asylansøgere. For når politiet står ved grænsen og spørger, om folk vil søge asyl, så kan det jo betyde, at flere vil svare ja på det spørgsmål. Når regeringen alligevel har valgt at træffe en beslutning om at genindføre midlertidig grænsekontrol, så sker det ud fra en nøje afvejning af, hvad der samlet set er bedst for Danmark. Grænsekontrol vil betyde, at politiet bliver mere synligt. Det skal bidrage til, at myndighederne har det bedst mulige overblik over tilstrømningen af udlændinge sydfra og give mulighed for, at de udlændinge, som ikke ønsker at søge asyl, kan stoppes på grænsen og nægtes indrejse i Danmark. Og hvis det bliver nødvendigt, så kan udlændinge uden lovligt grundlag, altså illegale udlændinge i Danmark, tilbageholdes på de modtagecentre, som vi netop har etableret, så man kan få klarhed over, hvem de er, og hvad de vil i Danmark. Det er rettidig omhu. Vi skal sikre ro og orden.

Dansk politi har allerede siden starten af december haft et skærpet fokus på områderne bag ved grænsen til Tyskland. Nu indfører vi så grænsekontrol, og det betyder, at det bliver muligt for politiet at overvåge selve grænsen. Samtidig intensiverer vi kontrollen med mere politi og øget synlighed og tilstedeværelse. Kontrollen vil være rettet mod passagerer med færgerne til Rødby og Gedser – og mod personer, biler, busser og toge, som passerer den dansk-tyske grænse i Sønderjylland. Grænsekontrollen vil bestå af stikprøver, som baseres på løbende observation af trafikken over grænsen. Der bliver altså ikke tale om, at alle fra Tyskland bliver kontrolleret. Politiet vil ikke bede alle om at vise pas. Vi vil løbende afstemme kontrol med, hvad der er nødvendigt for at sikre den offentlige ro og orden og sikkerhed. Vi følger situationen nøje. Vi har beredskabet til at sætte endnu flere betjente ind, men det er klart, det må man gøre sig klart, at de betjente, vi flytter til bevogtning af grænsen, jo ikke samtidig kan opklare forbrydelser og skabe tryghed i resten af Danmark. Så derfor er det gensvar, vi nu kommer med, det er afstemt efter at finde balancen mellem hensynet til den frie bevægelighed i grænselandet og hensynet til at sikre ro og orden – og hensynet til at sikre, at politiet også har ressourcer til at løse politiets andre vigtige opgaver.

Vi indfører i første omgang grænsekontrol i 10 dage. Herefter vil den yderligere kunne forlænges i 20 dage, hvis dét, vi vurderer, er en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed varer ved længere end de første 10 dage. Og den næstfølgende periode vil også kunne forlænges.

Vi indfører ikke på nuværende tidspunkt det nye transportøransvar, som vi har fået hjemmel til i Folketinget – altså kravet om at fx tog og busselskaber skal kontrollere rejselegitimation og visum for udlændinge, der rejser ind fra Tyskland. Og når vi ikke gør det, så hænger det sammen med, at sådan som vi vurderer situationen lige nu og her, der lader vi hensynet til den frie bevægelighed veje tungest. Mange danskere og mange tyskere er afhængige af i hverdagen at kunne rejse frit frem og tilbage over grænsen, og vi skal i videst muligt omfang undgå det samme kaos og de problemer, som de nye svenske regler kan medføre i Øresundsregionen. Jeg vil samtidig gerne understrege, at hvis det bliver nødvendigt at iværksætte transportøransvar ved den tyske grænse, så vil vi gøre det, og det kan ske med ganske kort varsel.

Regeringen har her i formiddag orienteret partilederne om vores beslutning. Integrationsministeren har i dag sendt et brev til Europakommissionen og orienteret om den danske regerings beslutning, og vi har også løbende orienteret vores nabolande. Jeg har selv til formiddag haft en samtale både med kansler Merkel og med ministerpræsident Albig fra Slesvig-Holsten.

Som jeg sagde det klart før jul, regeringen ønsker ikke, at Danmark bliver en ny stor flygtningedestination. Derfor tager vi nu det store skridt at indføre midlertidig grænsekontrol. Det er, vurderer vi, nødvendigt for at sikre ro og orden og for at undgå, at mange flygtninge og migranter strander i Danmark. Og med de indledende bemærkninger er jeg og de ministre, der hver især har et relevant ressortansvar, parate til at tage imod spørgsmål. Værsgo!

Spørger: Du siger, at I indfører midlertidig grænsekontrol for at sikre ro og orden. Når man ser ved Hovedbanegården, Kastrup, ved den dansk-tyske grænse, så er det jo ikke indtrykket af, at det sådan er kaos, at der ikke er ro og orden. Altså, hvad er det for en situation, I egentlig reagerer på her?

Statsministeren: Vi reagerer ud fra et ønske om at udvise rettidig omhu. Det er sådan, at indrejsetallene er faldet til det niveau, jeg beskrev før. De seneste uger har det været omkring 55, der har søgt asyl i Danmark om dagen. Men der har været indrejst et sted mellem 300-400. Ingen kender dagens tal, ingen kender morgendagens tal. Men hvis man tager gårsdagens tal og lægger dem til grund, så er der altså et sted mellem 250 og 350 mennesker, der rejser ind i Danmark for hver gang, der er 50, der søger asyl. Og det er jo dem, der er en risiko knyttet til – altså, hvis deres ambition er fx at søge til Sverige for at søge asyl, og de ikke har papirer på sig, så kan de ikke komme til Sverige. Så risikerer vi at stå med dem på Hovedbanen eller i Kastrup Lufthavn eller et andet sted. Og det er den situation, vi skal forebygge. Det er også i det lys, at det skridt, vi tager her, det er proportionalt – altså, det er ikke en 1-1-spejling af den svenske løsning. Det er et skridt ud fra ideen om at udvise rettidig omhu. Det sikrer os, at vi nu har det juridiske grundlag, og vi har det myndighedsberedskab, der skal til, hvis vi vurderer, at vi er nødt til at tage yderlige skridt, at vi så kan gøre det med kort varsel.

Spørger: Du siger, det er ikke en 1-1-opfølgning på dét, som svenskerne gør. Så længe det ikke er dét – altså, at det er denne her ikke systematiske, men mere målrettede kontrol ved grænserne, nytter det så overhovedet noget – altså, så kan du vel ikke garantere, at folk ikke ender på Hovedbanegården, som du siger?

Statsministeren: Det nytter i forhold til dét, det skal nytte. Altså, hensynet, vi tager her, det er jo at sikre ro og orden. Vi kan ikke tage retten fra folk til at søge asyl ved den danske grænse. Det kan vi ikke. Det er der ingen, der kan, hvis man vil overholde konventioner og forordninger. Men vi kan sikre, at man afvises ved grænsen, hvis ikke man har et lovligt formål med at rejse ind i Danmark, og hvis ikke man har en ambition om at søge asyl. Og det er dét, vi nu sikrer, kommer til at ske med denne her målrettede form for grænsekontrol, som vi har iværksat her fra middag.
Værsgo!

Spørger: Du siger, I ikke vil indføre transportøransvar nu, men at det kan komme på tale senere. Hvad skal der til, før det kommer på tale at indføre transportøransvar i Danmark også?

Statsministeren: Jamen, der er forskellige ting. Hvis man laver et transportøransvar, og man ikke kan få et ordentligt samarbejde med transportøren, så stopper transporterne. Vi har valgt i forhold til Sverige at anspore DSB til at samarbejde, selvom det unægtelig er et ekstraordinært skridt, at et dansk togselskab på dansk jord i virkeligheden skal udføre paskontrol. Når vi har gjort det, så er det, fordi vi har så stor en integration i Øresundsregionen. 10.000 – ja mere, altså tusindevis af mennesker pendler hver dag. Vi har investeret milliarder i infrastruktur. Millioner i branding. Og det ville give hele Øresundsregionen et enormt tilbageslag, hvis ikke vi prøver på at overkomme generne mest muligt. Vi har ikke i dag en aftale med Deutsche Bundesbahn og de tyske myndigheder, som gør, at vi ville kunne sætte et transportøransvar igennem på en måde, hvor togene stadigvæk kørte. Eller man kan sige det på en anden måde. Hvis vi i dag sagde, vi laver et transportøransvar i forhold til trafikken Tyskland-Danmark, så ville effekten være, at der ikke ville være nogen kollektiv trafik. Det ville være et enormt tilbageslag i grænselandet. Man kan ikke udelukke, at man kan blive nødt til at acceptere det tilbageslag, hvis det problem, vi står med med ophobning af illegale flygtninge tager til. Men sådan, som vi vurderer tallene i dag og situationen lige præcis i dag, der mener vi ikke, der er grundlag for at sætte det ansvar igennem. Vi følger det her time til time. Det er jo bl.a. en del af tanken ved at lave grænsekontrollen, det er, at vi får altså et øjeblikkeligt og løbende billede af, hvad er situationen.

Spørger: I dag siger du, at det formentlig vil give flere asylansøgere i Danmark, når der bliver indført grænsekontrol. I valgkampen sagde du, at der skulle en straksopbremsning til, at vi ikke skulle have flere asylansøgere. Hvordan harmonerer dagens udsagn med det udsagn, du kom med under valgkampen?

Statsministeren: Jamen, jeg har ikke i valgkampen taget højde for, at man i Sverige ville suspendere asylretten for mennesker, der ikke har pas på sig. Det må jeg helt åbent sige.
Værsgo!

Spørger: Christoph fra Tysk tv. Vil du fortælle en lille smule om Angela Merkels reaktion, da du ringede hende op?

Statsministeren: Nej, det tror jeg ville være upassende at referere fra den samtale – også den samtale med ministerpræsident Albig. Der må man nok spørge der. Men jeg har følt, det har været vigtigt, at vi orienterede i Tyskland om det skridt, vi nu tager. Og også om den balance det hviler på. Altså, jeg betragter det her som et helt nødvendigt skridt at tage i lyset af svenske beslutninger, men altså også sat igennem på en måde, hvor hensynet til et stærkt dansk-tysk samarbejde – ikke mindst i grænselandet – fortsat kan består. Og det er jo også i det lys, at vi nok laver grænsekontrol, men altså laver det i en form, hvor den frie bevægelighed for almindelige tyskere, almindelige danskere fortsat er i højsæde, og hvor de unge mennesker, der fx studerer på begge sider af grænsen, fortsat kan tage både tog og bus. Og det er min fornemmelse, at det har man også noteret sig i Tyskland.

Statsministeren: Yes, then it would be the last question!

Spørger:
Could you just outline your justification to border controls and also could you answer some criticism that there has been to your contributing to the domino effect which is going to have the impact of pushing back refugees ... further down to other countries and perhaps causing inclusion?? as Amnesty International says in places like Lebanon and Jordan.

Statsministeren:
Well, what we do today is that we purely react to a decision made in Sweden, and previous to the Swedish decision, and the decision in Norway and Finland as well, and we expect that the new Swedish measures could cause serious disruption of the traffic flows from Denmark to Sweden and we have to respond to that in a very balanced way. So, what we are doing today is not implementing one-to-one the Swedish solution with the Danish-German border. We are introducing a temporary border control, but in a balanced way, where the police will control buses and trains, but still leave room for ordinary people to cross the borders.

Spørger:
But do you think that you are contributing to a crisis further down the line in other countries in the rest of Europe and perhaps beyond?

Statsministeren:
I think it is pretty obvious that we are in a situation, if the European Union can’t protect the external borders, we will see more and more countries, which will be forced introducing temporary internal border control. This is something we need to take very seriously, because it will have a negative impact on prosperity. I am a true believer of the freedom of movement. This is not a happy moment at all. We have invested billions in infrastructure between Sweden and Denmark; we have invested millions in international branding of the greater Copenhagen region, so this is a step backwards, but I mean, I have to be pragmatic and I must respond to what is going on precisely this day in the Copenhagen area. We try to do it in a very balanced way, so trade and ordinary people still can cross the borders, so the impact on the ordinary life is as small as possible.

Spørger:
Isn’t this another nail in Schengen’s coffin?

Statsministeren:
Hopefully not. I mean what we need now is European leaders, who should respond to this. I mean we have been pushing and pushing for an European solution and what we need now is to take decisions about introducing the hotpots in reality. So, this is a clear signal that Europe now needs to take decisions, which can protect the external borders. If we don’t do this, it will of course have a potential, negative impact on the freedom of movement in Europe and in the long run on European prosperity and growth. Thank you very much.
Tak.”